Ubudne gæster

Efter en lang køretur og en tiltrængt god nats søvn vågnede vi op i huset i Méjannes-lès-Alès med følelsen af at være landet – lige indtil vi opdagede, at vi ikke havde været alene. I vores fravær havde ubudne gæster nemlig fundet vej indenfor. På gulvet i stuen lå der en hel del myrer, de fleste heldigvis allerede døde.

Efter lidt detektivarbejde gik det op for os, at problemet stammede fra noget brænde, som de tidligere ejere havde efterladt. Her gemte der sig ikke bare myrer, men termitter. Ikke ligefrem de mest velkomne husgæster. Brændet blev hurtigt fjernet og destrueret, og de små ubudne gæster blev sendt samme vej – forhåbentlig uden planer om at vende tilbage og gøre skade på huset.

Senere på dagen blev stilheden i haven pludselig brudt af en høj, nærmest dramatisk lyd. Det viste sig at komme fra poolen, hvor en frø åbenbart havde besluttet sig for, at den havde fundet sit nye hjem. Om det var udsigten, vandet eller bare eventyrlyst, der havde lokket den til, må stå hen i det uvisse.

Haven havde i mellemtiden fået lov til at gro vildt. Græsset stod næsten 50 cm højt og havde udviklet sig til et ideelt skjulested for fasaner. Det fungerede glimrende for dem – lige indtil Saxo fik færten af dem. Med ét lettede de og fløj ud over vinmarken, hvor fasankokken resten af dagen gik og skældte højlydt ud, som om han mente, at det hele var vores skyld.

En dag med lidt af hvert – fra termitter til frøer og forurettede fasaner. Livet i Sydfrankrig er bestemt ikke kedeligt.