Av min snude

Da vi ankom til huset i Frankrig, blev vi igen mindet om, hvor dejlig en gave haven er – godt 3.000 kvadratmeter med udsigt, oliventræer og masser af plads til både os og Saxo. Det betyder dog også, at vi deler skel med hele fire andre parceller – og på hver af dem bor der mindst en hund.

“Spændende naboer!” tænkte vores legesyge Saxo, da han første gang fik færten af dem. Han løb nysgerrigt hen for at hilse – men blev hurtigt mødt af en mindre venlig velkomst direkte på snuden. Siden da har han taget det lidt mere roligt med nabokontakten og holder en sund afstand til hegnet.

Hos naboen med hele fire hunde er der til gengæld liv og larm, når de alle skal på plads. Vi glæder os over, at vores egen hund er rolig og godmodig af natur. Dog kan han stadig finde på at smutte hen til hegnet, når der er stille, for at markere, at “her bor jeg altså også”.

Den store hobby er blevet fugle kig, gerne inde i en busk så kun en meget aktive hale stikker ud.

En stor have kan også være udmattende.

Vi andre må konstatere, at der er mange der har hund i Frankrig, og at det fungere lidt anderledes end i Danmark.